Årspokal 2024

Årspokal 2024 blev tildelt Lisbeth Sølvmose

Lisbeth, Bestyrelsen har besluttet at give dig pokalen i år og begrundelsen er.

Du har været i Karlslunde IF Gymnastik siden 2008, altså 16 år. I de mange år har du været træner på forældre/barn-hold. 

Men du har også været involveret i Sport4Kids, som var et tværsportsligt hold for børn med udfordringer.

Som træner møder du dine gymnaster, der hvor de er. Du er opmærksom på hver enkelt af dem. Du giver ideer til øvelser og gode råd til dem.  

Din baggrund som pædagog nyder vi godt af på holdene og du giver gymnastikken på forældre/barn-hold et pædagogisk tvist, som andre uden din faglige viden måske ikke lige har øje for. 

Du er altid glad og smilende og fuld af godt humør, og tager dig tid til at tale med alle. 

Som træner sammen med dig, ved man at man kan regne med dig, din opbakning og dine mange ideer.
Du er altid frisk på at give en hånd, når det er nødvendigt. En stor del af den opvisning vi lige har set fra forældre/barn-holdet er du initiativtager til og har stået for.  

Selvom man har haft mange fødselsdage, kan man godt stadig være aktiv i en forening som vores og vi håber at du bliver ved i mange år endnu.  

Så kan det godt være, at det kniber med at løbe rundt eller kravle på gulvet, men så kan du så meget andet.